ZOO Safari til Sydafrika 6. marts 2017

Dag 5

Ranger Camp – Pilanesberg Nationalpark

Pilanesberg er levested for bl.a. giraffer

Efter morgenmad sætter vi kurs mod Pilanesberg Nationalpark, som ligger i krateret af en for længst udslukt vulkan og er i sig selv et fascinerende geologisk fænomen. Naturen er varieret og panoramisk med skovklædte kløfter og dale, klippeskær, åbne græsarealer og let skov. Den fotogene natur spejler sig i den store, centralt placerede sø, Mankwe Dam. Parken ligger i overgangszonen mellem den tørre Kalahari-ørken og mere våde vegetation kendt som bushveld. Denne særlige beliggenhed gør egnen til yndet levested for et utraditionelt mix af pattedyr, fugle og planteliv, som ellers normalt enten kun lever i tørre eller våde områder.

Pilanesberg er den fjerde største nationalpark i Sydafrika, har et areal på 55.000 hektar og er hjemsted for The Big Five; løver, leoparder, sorte og hvide næsehorn, elefanter og bøfler. Vi vil også med stor sandsynlighed møde giraffer, zebraer, flodheste og krokodiller. Fuglelivet er yderst rigt, over 300 fuglearter er registreret i parken.Vi tjekker ind på hotellet Ivory Tree Game Lodge, som er vores komfortable udgangspunkt for kommende dages safari.