Vandretur fra Sdr. Strømfjord til indlandsisen 1. juli – 16. juli 1983

Vandring på Grønland

Vandring på Grønland

Jeg var medrejseleder på DVL’s Grønlandstur til området Angmalortup Nuna, som er beliggende lige nord for polarcirklen i den lavarktiske zone.

Vi fløj med ordinær SAS fly fra Kastrup og landede i Sdr. Strømfjord på lufthavnen overfor militærbasen. Det var en underlig fornemmelse at tage på rejse, da Jette og jeg et par dage før rejsen havde fået at vide, at vi ventede vores første barn, Rasmus. Fornemmelsen var blandet af forventningsfuldhed og glæde, men også med lidt ængstende, – hvad kommer det til at betyde, vil det gå godt osv. – og Jette var ladt tilbage.

Pakning-inden-afgang-web

Pakning af udrustning før afgang

Området ligger sydøst for den amerikanske militærbase i Sdr Strømfjord og begrænses af fjorden, indlandsisen og en stor smeltevandselv i syd (se kort). Terrænet er meget frodigt. Der findes store sletter, mange elve og søer samt højder på indtil 800 – 900 meter. Vi mødte mange konditionskrævende stigninger – ikke så meget på grund af højden, men mere på grund af stejle fjeldsider med blød bevoksning (mos, lave buske osv.). Ydermere var jordoverfladen mange steder meget knoldet, hvilket medfører, at man bliver meget træt i ankler og fødder.

 

1. dag d. 1/7 1983:

Vi ankom til Sdr. Strømfjord i strålende solskin, hvorefter vi satte telte op på lejrpladsen, som er beliggende i nærhed af lufthavnen.
Derefter hentede vi proviant hos KGH (Kongelige Grønlandske Handel). Provianten var planlagt og bestilt et par uger inden afrejsen.
For at få lov til at vandre i området skulle vi tilmeldes hos politiet med oplysning om ruten og tilbagekomsttidspunkt.
For at få et lille indtryk af området og fjeldet overfor hotelområdet gik vi en lille vandretur. Fjeldet ragede ca. 400 meter op. Der var lyst, da vi var nord for polarcirklen med tilhørende midnatsol. I månederne inden afrejsen havde vi lavet træningsture med oppakning, så alle var klare til strabadserne med vandringen og de skiftende vejrforhold.
2. dag d. 2/7 1983:
Vi stod tidligt op  og pakkede udrustningen sammen, hvorefter vi blev kørt til startstede – Ravneklippen. Vi havde rygsæk med vores egne ting og dernæst de fælles ting, såsom telt, proviant, medicinkasse, nødraketter osv. Min rygsæk vejede ved starten 36 kg. Det var drøjt at gå med denne oppakning i det kuperede og knoldede terræn. Axel Mortensen, som var rejseleder sammen med mig havde en rygsæk , hvor der stod: “My devil made me do it”
Derefter vandrede vi forbi Store Saltsø til Lake Ferguson, hvor vi spiste frokost ved et smukt vandfald.
Vejret var smukt, men med en kold blæst.
Lake Ferguson, som vi passerede

Lake Ferguson, som vi passerede

Efter frokost fortsatte turen op ad en sej stigning, som gav deltagerne visse problemer. Vi gik på rensdyrsstier og hoppede fra tue til tue. Af og til så vi gevirer fra rensdyr. Vi så også en del halv- og helfordærvede rensdyrsådsler, – som om der havde været sygdom eller klimaet havde været hårdt vintrene forinden. Af og til så vi moskusokser, som græssede omkring os, ligesom vi så moskusuld som totter hængende på buske og i græsset. En af deltagerne fik det svært med at gå og efter vi havde passeret den stejle stigning og var nået op i et højt pas, lagde han sig ned og kunne gå videre. Han sagde, at han frøs og da han havde gået uden vindtæt overtøj i længere tid, bedømte Axel og jeg situationen til, at der var tale om et tilfælde af exposure og behandlede tilfældet som sådan.
Vi rejste et telt, hvor deltageren blev placeret i en sovepose. Der blev ligeledes tilberedt varme drikke.
For ikke at situationen skulle påvirke de øvrige turdeltagere, besluttede Axel og jeg, at holdet skulle fortsætte til den planlagte lejrplads ca. 2 km. længere fremme. De to deltagere, som var taget med fra Sdr. Strømfjord og som kendte området godt, viste holdet vej, mens jeg og Axel blev hos den skadelidende for at diskutere situationen og behandle vedkommende. Han var meget psykisk urolig og talte meget om, at han ikke kunne klare sig. Han ville gerne, at en af de øvrige kvindelige deltagere kunne komme og tale med ham, hvorefter  Axel gik til lejren og hentede hende med tilbage.
Det hjalp dog ikke på hans tilstand og da han samtidig havde fortalt mig, at han havde en del problemer derhjemme, som havde bragt ham i psykisk ubalance, vurderede situationen således, at det var uforsvarligt at fortsætte turen med ham på holdet. Vi besluttede, at han skulle returnere til Sdr. Strømfjord, hvilket han accepterede.
3. dag  d. 3/7 1983:
Axel og den kvindelige deltager gik tilbage til lejre,, hvor Axel informerede holdet om situationen og aftalte med de to deltagere fra Str. Strømfjord, at de skulle komme næste morgen for at hjælpe med at få den skadelidte deltager tilbage til Sdr. Strømfjord.
Axel og de to deltagere og deltageren startede mod Sdr. Strømfjord, mens jeg pakkede sammen og gik til lejren.
Axel skiltes fra de tre ved Lake Ferguson og gik tilbage mod lejren, mens de lokale deltagere tog sig af den skadelidte deltager, som blev bragt til Sdr. Strømfjord, hvorfra han kom med fly tilbage til København.
4. – 9. dag d. 4 – 10/7 1983:
RastTuren fortsatte om formiddagen til stedet for standlejren – Angmalortoq – hvorfra vi de kommende dage gennemførte adskillige dagture i området. På turene så vi fortsat rensdyr og moskusokser – også med kalve, men vi var også heldig med at sne snehare, sneræve, ravne, ryper og snespurv og en enkelt ørn.
10. og 11. dag d. 10 – 1/7 1983:
Så nåede vi israndlinien og indlandsisen

Så nåede vi israndlinien og indlandsisen

Vi startede vores to-dages tur til indlandsisen i flot solskin, som varede til næste morgen.

Lejren blev etableret ved en lille sø med en flot udsigt over indlandsisen og holdet vandrede i små grupper rundt i området og nød de flotte udsigtspunkter.
Flere sov ude om natten for at nyde midnatssolen, som dog forsvandt, da mindre storm blæste op.
Næste formiddag gennemførtes en vandring helt ind til indlandsisens rand, hvor opstigning foretoges på en sikker randmoræne.

Efter frokost tilbage i lejren påbegyndtes tilbageturen, som varede til kl. 21.00, hvor vi igen var i standlejren.

12. dag d. 12/7 1983:
Hviledag i standlejren med små udflugter i omegnen.
13. dag d. 13/7 1983:
Turen tilbage til Sdr. Strømfjord påbegyndtes i vådt føre, men op ad dagen blev det flot vejr og vi etablerede lejr ved en meget smuk sø, hvor der blev badet.
14. dag d. 14/7 1983:
Vi gik resten af vejen tilbage til Sdr. Strømfjord, hvor nogle spiste middag på hotellet, mens andre blev på lejrpladsen.
15. dag d. 15/7 1983:
Hviledag inden afslutningsfesten hos de lokale turdeltagere, hvor der blev serveret oksehøjreb fra grillen, øl fra fad samt diverse drinks, som værterne inviterede på.
Den vellykkede fest sluttede på de små timer, hvor holdet kravlede i poserne for at være friske til turen tilbage til Danmark næste dag.
16. dag d. 16/7 1983:
Vi stod tidligt op og checkede ind hos SAS. Flyet afgik kl. 12.15 og vi var i København kl. 21.00, hvor vi skiltes.