Tanne (Free Strides Bright Cosmos)

Tanne på RævebakkenTanne var vores første beagle og kom fra Kennel Free Stride.Hun er født d. 7/5 2003 og døde d. 17/5 2014.

12011327_943981195660319_29034606255268991_nHun flyttede ind hos d. 2/7 2003. Inden da havde vi været på besøg hos Anne og Lisa og Luna, som var mor til Tanne.

For at få lov til at få Tanne, skulle Anne og Lisa godkende os, men  Luna skulle også sige ja til os. Det lykkedes og så blev hun vores.

Se Tannes stambogscertificat.

 

Hun var en fræk, sjov, kærlig og smuk hund. Hun kunne finde på alle mulige spilopper, tage vores sokker, sko, fjernbetjeninger og snuppe en godbid.
Hun var også kærlig, når hun puttede sig ind til os og lagde sit hoved i vores skød.
Hun havde en fin udstillingskarriere, men elskede ikke at være i ringen, så vi besluttede at stoppe efter VVS i.

Tanne blev herefter vores sofastykke, bort set fra schweisstræning, som hun elskede. At være i skoven var livet for hende og hun var god til at følge et spor. Hun har gået mange spor, i starten 400 m 3 timers spor, senere 400 m 20 timers spor. Hun har bestået prøve i 400m 3 timers spor med 1. Præmie og 400 m 20 timers spor med 2. Præmie . Allerede i det første spor kunne man iagttage hendes evner, – selvfølgelig ved at finde løbet.
Hun var et særligt talent. Hun var meget hurtig, hvis sporet var for let.
Hvis hun fik fært af vildt, kunne hun blive meget agiteret. Det skete f. eks. i Boserup Skov ved Roskilde, hvor hun sled sig ud af halsbåndet, hvorefter hun drev frem mod vildtet, glammende og i sin egen jagt-mode. Det tog en rum tid at finde igen. Det var en af de andre hunde i gruppen “Buller”, som nærmede hende og fik kontakt til hende. Derefter fik Lasse og Torben fat i hende. Jeg selv blev ved stedet, hvor Tanne havde sluppet fri i håb om, at hun måske ville finde mig.
Det var en sindsoprivende oplevelse og et bevis for det iboende jagtinstinkt, som hun indeholdt – et drive, hvor hendes schweiss-kompetencer rigtig kom frem.