Vi skal være bedsteforældre – hurra

Christian og Maria kom for at vise hans film ferietur til Tyrket. Ved slutningen af filmen var der en tilføjelse, hvor der kom en fortsættelse. Der stod, at vi ikke er alene og vi skulle være bedsteforældre, farfar og farmor. Her fik vi så at vide, at de ventede barn til februar. Vi blev helt overvældende og glade. Christian og Maria var også helt oppe i himlen med tanken om, at de skulle have et barn.

Jettes 70 års fødselsdag. HURRA.

Dagen begyndte med morgenmad med morgenbrød og gaver – et hjerte af sølv fra Georg Jensen fra mig og Esprit-bluser fra Bella.

Derefter tog vi toget til Helsingør og gik en hyggetur rundt i byen. Vi havde kameraerne med, så vi fik taget en del billeder.

Der kom en heftig regnbyge, så vi drak kaffe i en af forbygningerne til Kronborg.

Derefter gik vi gennem byen og endte på Vivaldi, hvor vi spiste stjerneskud..

Hyggelig dag og tur

Senere på dagen kom Pernille og Torben på besøg og lykønskede Jette på fødselsdagen.

Filmen “Green Book”

Rasmus, Jette og jeg var i Frederiksbergcentrets biograf for at se den Oscarvindende film “Green Book”. Den foregik i New York, 1962. Da udsmideren Anthony “Tony Lip” Vallelonga får et jobtilbud som chauffør for pianisten Dr. Don Shirley, overvejer han at afvise tilbuddet, da han opdager, at Shirley er sort. Men Tony og hans familie har brug for pengene, og de to mænd tager på en to måneder lang turne i de amerikanske sydstater. Undervejs bliver Tony chokeret over sydstaternes behandling af sorte amerikanere.
Han påtager sig rollen som Dons beskytter, og et uventet venskab opstår mellem chaufføren fra
arbejderklassen 3, der elsker rock’n’roll og sin familie, og den sofistikerede musiker.

Efter filmen kørte vi hjem for at spise påskemiddag her på skærtorsdag. Vi fik kalveculotte med marinerede bønner og små kartofler og bearnaicesauce.

Rasmus kørte os i sin bil.
Dejlig påskedag.

Kammerkoncert i Hareskov Kirke d. 14 marts 2019

Jan og jeg var til koncert med klaver Trioen Sol, som er en ny gruppe på den danske og internationale scene.

Trioen består af de internationalt prisbelønnede musikere Marisol Lee, violin, Jacob Shaw, cello, og Young Kwon Choi, klaver.
De tre musikere fandt sammen i deres fælles kærlighed til kammermusik og klavertrioer og dannede trioen Trio Sol i 2015. Trioen er opkaldt efter deres violinists kælenavn og Costa del Sol, hvor de samarbejdede for første gang.

Programmet rummede to trioer – nr. 1 og 2 af Dmitrijevitj Sjostakovitj, Trio Piano Trio No. 1 in d minor, Op.32 af Arensky og Trio i a mol af Maurice Ravel fra 1914. Trioen havde sin første opførelse i Paris i januar 1915.

Som ekstranummer hørte vi den berømte Vocalise op. 34 nr. 14 af Rachmaninov i udsættelse for klavertrio.

Pistol Trio i “Amagerbro Jazz”

Jan, Lauritz og jeg var i jazzklubben “Amagerbro Jazz” for at  opleve Pistol Trio, som består af Claus Waidsløw, (sax), Kasper Vadsholt (bas) og Martin Maretti Andersen (trommer).

Koncerten fungerede som en slags søndagsmatiné med Pistol Trio, der består af rutinerede musikere i en nutidig udgave af den klassiske saxofontrio. Med udgangspunkt i egne kompositioner og jazzstandards levererede de intens, swingende samspil på højeste niveau. Trioen går helt tilbage til 90´erne, hvor Claus Waidtløw (saxofon), Kasper Vadsholt (elbas) og Martin Maretti Andersen (trommer) i en årrække var faste jamværter på La Fontaine. Claus Waidtløw har siden også udgivet en stribe CD´er i eget navn, Vadsholt er fast medlem af DR Bigband mens Maretti er medlem af Pierre Dørges New Jungle Orchestra.

Det var en fantastisk medrivende koncert på højt kunstneristisk niveau, fantastisk virtuos basspil, swingende og melodiøse trommer og lækkert saxofonspil.

Efter koncerten drak vi en kop kaffe og spiste lækker hjemmelavet flødebolle, dejligt.

Filmen “Før frosten”

Jette og jeg tog til Waves og så den nye film “Før frosten” med Jesper Christensen. Der hersker trange kår på landet i det 19. århundrede. Med de barske omstændigheder og udsigten til endnu en hård vinter, allierer den gamle bonde (Jens) sig med nabofamilien i et ægteskab mellem hans datter og deres søn. Men da den rige landmand på en nærliggende gård ønsker at købe Jens’ land, ser han en mulighed for at give ham og hans familie et endnu bedre liv. Filmen foregår i et virkeligt univers. Det dramatiske og mørke indhold understøttes af ildevarslende og trist underlægningsmusik. Filmen skildrer imidlertid også et tæt familiesammenhold, og volden er ikke stærkt udpenslet. Jesper Christensen bonden Jens spiller fantastisk, det samme gør Clara Rosager som den unge Signe. Det var en grum film om overlevelse, en Faust fortælling, om at udfordre skæbnen og miste alt.